MY UNIVERSE

MY UNIVERSE

MY UNIVERSE

Bloggen MY UNIVERSE er mit daglige fristed, hvor der skrives om alt mellem himmel og jord.

Mad, bolig, mens grooming og meget andet, vil være dét der bliver de primære omdrejningspunkter.

Spring på, lad dig inspirere af tekst og billeder - og bland dig gerne!

Æblekage

MadPosted by Peter Wegersleff Thu, January 07, 2016 18:09:34
Denne æblekage har jeg kendt siden barnsben, hvor vi ofte fik den til en kop te. Jeg bager den ofte selv, af den simple grund at den smager ufatteligt godt!
Den er hurtigt tilberedt. Prøv den og jeg vil love, at også du bliver begejstret!

Opskriften lyder således:

100 g blødt smør
100 g sukker
2 æg
50 g hakket hvid chokolade
125 g hvedemel
1/4 dl mælk
1/4 tsk kardemomme
1 tsk bagepulver
Revet skal af 1 økologisk citron
Hasselnøddeflager

Fyld:
2-3 velsmagende æbler
Kanelsukker - 1 spsk kanel og 3 tsk sukker
Hasselnøddeflager

Det bløde smør røres grundigt med sukker. Æggene røres i - et ad gangen. (Her kan dejen godt drille ved at emulsionen skiller. Skulle det ske, rør da lidt af melet i under kraftig omrøring) Mel, bagepulver og kardemomme blandes og sigtes ned i æggemassen sammen med citronskal og den hakkede hvide chokolade. Mælk tilsættes og dejen røres sammen.
Fordeles i en smørsmurt springform der er drysset med hasselnøddeflager. De skrællede æbler skæres i tynde både og trykkes ned i dejen. Kanelsukker drysses over, og til sidst drysses der hasselnøddeflager over.
Bages i en forvarmet ovn ved 190 grader i 30 minutter.




  • Comments(0)//blog.wegersleff.dk/#post7