MY UNIVERSE

MY UNIVERSE

MY UNIVERSE

Bloggen MY UNIVERSE er mit daglige fristed, hvor der skrives om alt mellem himmel og jord.

Mad, bolig, mens grooming og meget andet, vil være dét der bliver de primære omdrejningspunkter.

Spring på, lad dig inspirere af tekst og billeder - og bland dig gerne!

GUERLAIN CORIOLAN

Mens CornerPosted by Peter Wegersleff Tue, April 19, 2016 09:56:08

CORIOLAN
- den glemte Guerlain duft.

Da Jean Paul Guerlain i 1998 skabte denne herreduft, var det med det for øje, at hylde den kontrastfulde mand. Altså ham der tør vise sine mange facetter.
Inspirationskilden var den Romerske general Coriolanus, som i antikkens Romerrige var kendt som en magtfuld, viljestærk og stolt general og hærfører.

CORIOLAN er en såkaldt Chypreduft. Skabt med træagtige undertoner. Varm og krydret, er det en herreduft der "hænger ved", og derfor skal bæres af en mand der tør bære en karakterfuld duft, - eller rettere skulle bæres af ... For CORIOLAN eksisterer ikke længere. Jovist, på nettet kan den stadig købes, men i de prægtige Guerlainbutikker i Paris, er den for længst forsvundet fra hylderne.

Og det var den faktisk også fra min hukommelse. Og dette selvom jeg dengang i 1998, var med til at lancere den. Så det store indtryk har den altså ikke gjort.
Men så, lige pludseligt dumpede den ind i mit liv igen i går aftes. Under en middag hos prægtige venner. Jeg husker ikke hvordan samtalen pludseligt faldt på Guerlain, men inden jeg så mig om, stod der en flakon CORIOLAN foran mig.
Og så vældede minderne pludseligt frem, og de blev naturligvis forstærket da jeg prøvede duften.

Det var stort.

Og nu står den her ved min side. Om jeg vil anvende den, eller om den skal indgå i min omfattende duft- og parfumesamling, ved jeg endnu ikke. Lige nu nyder jeg bare at have fået den. Tak til dig Henrik.



  • Comments(1)//blog.wegersleff.dk/#post20

Klar Seifen Barbersæbe

Mens CornerPosted by Peter Wegersleff Tue, March 15, 2016 10:55:46

Jeg hører til den kategori af mænd, som elsker min enestund på badeværelset om morgenen. Og jeg giver mig tid til det. Står lidt tidligere op, for netop at kunne hellige mig en kostbar og lækker stund, med mit helt eget morgenritual: Barbering med kost og sæbe.
Intet er bedre. Dagen starter bare så godt, på denne måde.

For tiden bruger jeg en barbersæbe fra det tyske firma Klar Seifen.
Det er en lækker lille kompakt sag, emballeret i en tidsløs metaldåse. Brugt med en våd barberkost, skummes den op i hånden til det blødeste og lækreste skum. Fordelt på skægstubbene med kosten, giver sæben en perfekt, flot og skånsom barbering. Huden efterlades babyblød, og bliver endnu blødere når jeg lige slutter af med lidt fugtighedscreme.
Klar Seifen barbercreme er så ganske afgjort et hit i mit liv, sådan lige nu og for tiden. Barbersæben jeg har, hedder "Klassisk", men den findes også i to andre varianter. En der dufter af Sandeltræ, og en de kalder for "Sport" - hvad det så end dækker over.
Lige meget hvad, så er det en daglig fornøjelse at bruge barbersæben. Den dufter skønt, og så er den drøj. Jeg har nu brugt den dagligt i en uge, og kan ikke se at den er blevet mindre. Sagt med andre ord, så er en barbersæbe utrolig drøj, og dermed økonomisk, i brug.
Jeg går aldrig tilbage til barberskum på dåse. Aldrig. Den tid er for længst forbi for mit vedkommende. Klar Seifen barbersæbe indeholder 110 g. og koster kr. 195,- og som sagt, så er den drøj, og du har du den derfor i evigheder.
Den forhandles hos www.proshave.dk














  • Comments(2)//blog.wegersleff.dk/#post19

ANTAEUS. En fransk klassiker

Mens CornerPosted by Peter Wegersleff Fri, February 26, 2016 16:09:25
Om nogen af de store franske modehuse kan noget med dufte til mænd, så er det CHANEL. Alt hvad der kommer fra dette hus, emmer af fransk kultur, æstetik og historie.



CHANEL ANTAEUS POUR HOMME er et fremragende eksempel på hvad dette hus formår. En hele vejen igennem helstøbt, velkomponeret duft der brøler langt væk af mand. Den indeholder så mange facetter af det mandebillede, vi mænd er så gode til at sætte op af os selv.
Den er frisk og spontan i begyndelsen, men det afløses hurtigt af nogle rungende dybe macho-noter, der igen klinger over i noget varmt, omfavnende og blødt. Dens udvikling på huden er fascinerende hele vejen igennem, og ANTAEUS er så ganske afgjort en hver mand værdig. Hvis han da, vel at mærke, er værdig til den!
For det kræver mandsmod at kaste sig ud i denne store klassiker. Men rammer den plet, er den en duft man aldrig slipper.


Uagtet at ANTAEUS måske er forsvundet fra butikshylderne herhjemme i lille Danmark, så er den værd at lede efter andetsteds.
For så stor en klassiker som den er, bør enhver mand have den i sin duftgarderobe. Måske ikke som den daglige duft, men som den lækre sag man tager på, når der skal skrues ekstra op for charmen. Eller bare på en af de gode og store aftener i selskabssæsonen, hvor man som mand gerne vil understrege at man i aften er noget meget særligt, og naturligvis værd at lægge mærke til, - for husk nu på derude: Underkend aldrig den magi der er omkring en duft. Den er og bliver vores stærkeste våben!







  • Comments(0)//blog.wegersleff.dk/#post17

CARRERA hårtrimmer

Mens CornerPosted by Peter Wegersleff Thu, February 25, 2016 16:43:49

Hurra for forfængeligheden, og ikke mindst hurra for tyske CARRERA og deres lækre grooming produkter.

CARRERAS brandsmarte 3-i-én-trimmer til næse, bryn og ører er et must-have for enhver mand.
Superenkel i design ligger den perfekt i hånden, og er meget nem at betjene. Den drives af et enkelt AA-batteri, er lydsvag og ualmindelig behagelig at anvende. Den aftagelige kam, giver dig to muligheder - to længdevalg - for at trimme bryn. Tager du kammen af, er du klar til at fjerne de absolut no-go hår i ører og næse.
Der er lys i maskineriet. Ikke at jeg sådan nogensinde har fattet hvorfor - vi står jo alligevel alle direkte under lampen når vi trimmer? Men lad nu det ligge. Det er en fin og betænksom detalje at den lyser under brug.

Sædvanen tro er trimmeren emballeret i CARRERAS frække sort/gule æske. Et superfrækt blikfang. Æsken smider 9 ud af 10 fyre ud. Men det har firmaet naturligvis tænkt på, for det medfølger et smart vandafvisende rejseetui. Ligesom der naturligvis medfølger et AA-batteri. Og tak for det. Intet er mere irriterende en at købe et produkt, få det hjem, glæde sig til at prøve det, for derefter på bedste nedturs manér at opdage, at der ikke følger batteri med. Det sker naturligvis IKKE når du køber et CARRERA produkt. Der er tænkt på alt. Forbrugeren er i højsæde. Hurra og tak for det!

Den danske distributør Casma Group ApS oplyser nærmeste forhandler på 20210668, eller du kan købe den direkte på www.casmacare.dk





  • Comments(0)//blog.wegersleff.dk/#post16

Guerlain VETIVER

Mens CornerPosted by Peter Wegersleff Tue, February 16, 2016 11:31:46


VETIVER. Jean-Paul Guerlains ikoniske herreduft fra 1959. Hans svendestykke.

Og hvilket svendestykke!

VETIVER er i al sin storslåede enkelhed en fantastisk luksuriøs duft. Skabt til manden der har så meget stil og klasse at han, uagtet fritidssysler, evner at bære en stor og prægtig duft på den mest afslappede måde.

For os der kender lidt til Guerlainfamilien og deres parfumedynasti, så ”lugter” Jean-Paul Guerlains VETIVER langt væk af Jacques Guerlain.

Den unge Jean-Paul stod i lære hos sin bedstefar, Jacques. Og det er jo absolut ikke utænkeligt, at selvom VETIVER bærer Jean-Pauls signatur, så er det Jacques der har skabt duften. Der er så meget Jacques Guerlian i den oprindelige VETIVER, at det kun kan være ham der har skabt den. Ingen andre en han ville have kunne orkestreret de mange forskellige duftnoter på en sådan måde, - og sluppet så fremragende fra det!

Desværre eksisterer den oprindelige version af VETIVER ikke længere. Det vil sige, jeg har i mine mørke gemmer et par eksemplarer. Men i handelen er den naturligvis lavet om. Moderniseret for at tilpasse sig tiden.

Jeg forstår ikke hvorfor de ikke bare kan holde sig i skindet, og holde snitterne fra de store klassikere. Lave nye tidsvarende dufte, og så lade klassikerne hvile i sig selv. Lade dem være det unikke tidsbillede de er skabt som. På linje med al anden kunst, er de jo netop et fremragende vidnesbyrd om deres tid, og bør respekteres som sådan. Man retter jo heller ikke på en Rembrandt, vel?

Det er ikke nyt at VETIVER er moderniseret. Det skete for mange år siden.

Den er nu lysere og friskere i sit duftsprog, og dens ellers så varme og fortættede ”krop” er gjort lettere og mere nutidig.

Uden at VETIVER på nogen måde er en umiddelbar duft, appellerer den til mange. Frisk og uhøjtidelig på en ophøjet måde, har den et varmt, blødt og let pudret efterspil.

Den er en ægte fritidsduft. Egner sig bestemt ikke til nattelivet og de store selskaber.

Og åbenbart heller ikke til det danske marked, hvor den desværre ikke forhandles. Vi må til udlandet, eller på nettet for at hente den hjem til hylden.







  • Comments(2)//blog.wegersleff.dk/#post12

Vinter mandehud

Mens CornerPosted by Peter Wegersleff Fri, January 29, 2016 16:00:22



Vinterhud er tør hud. Om du er mand eller kvinde, så giver den bidende vinterkulde og blæst tør hud.

Heldigvis er er mange måder at lindre en irriteret tør vinterhud på.

Og ja, jeg ved godt at mange mænd hyler op om, at det ikke er maskulint at bruge en ansigtscreme. Og til det kan jeg bare sige: Bad luck Sonnyboy – du er helt galt afmarcheret med denne holdning!

Vi skylder da, om ikke andet, vores omgivelser og de mennesker vi omgås, at gøre et nogenlunde præsentabelt indtryk. Du kan gå i det smarteste og dyreste tøj, overhælde dig med de mest trendy herreparfumer og sætte dit hår nok så fikst, - lige meget hjælper det, hvis din hud er grå, rødsprængt og trist at se på.


Ingen gider det. Og det kan du lige så godt forstå først som sidst!


Så brug du hellere lidt penge – og det behøver ikke at være mange – og lidt tid om morgenen, til at smøre en creme eller lotion i ansigtet. Butikkerne bugner af herreprodukter og det samme gør nettet.
Et af de heldigere, og faktisk helt fantastiske bud, finder du i serien BOTANICS MEN som forhandles af engelske Boots – på www.amazon.co.uk finder du hele deres sortiment. Ofte har de gode tilbud på produkterne.

Så hvad holder dig tilbage?

BOTANICS MEN’S serien omfatter alverdens lækre ting til ansigt og krop. Bl.a. Anti Ageing Serum, som du anvender hver morgen efter badet. Ganske lidt serum fordeles i hele ansigtet, og efterfølges enten af Anti Ageing Moisturizer SPF 15 eller Oil Control Moisturizer SPF 15. Om du anvender den ene eller den anden lotion, er op til dig selv. Anti Ageing Moisturizer SPF 15 er til en voksen hud der behøver lidt mere krudt, og Oil Control Moisturizer SPF 15 er til dig der har tendens til at blive blank og skinnende i huden i løbet af dagen.





  • Comments(0)//blog.wegersleff.dk/#post10

CARRERA skægtrimmer

Mens CornerPosted by Peter Wegersleff Wed, January 13, 2016 11:36:37


CARRERA – en skægtrimmer i særklasse!

Jeg er faldet over denne lækre sag af en skægtrimmer fra det tyske firma CARRERA.

Frækt emballeret i en sort/gul æske, lokker trimmeren til at man kigger, mærker efter og prøver. Og den er så ganske enkelt værd dels at prøve, dels at eje. Designet er i top. Den ligger utrolig godt i hånden, og vejer næsten intet. Kammen, som naturligvis er aftagelig, kan ligesom selve skæret, reguleres nøjagtig i den længde man ønsker det – det digitale LED display på trimmeren viser den valgte længde, samt batteri niveau.

Der er fart over feltet når maskinen arbejder, hvilket naturligvis er med til at sikre at den trimmer utrolig godt, tæt og flot. Ikke mindst, så glider den nemt hen over skæg og hud. Den trimmer i længder fra 0,8 – 14 mm.

Og næsten bedst af alt, så er den behageligt lydsvag, hvilket øger glæden og fornøjelsen ved brug. Der findes jo vitterligt maskiner derude, der larmer lige så meget som en misligholdt plæneklipper. Men ikke her. CARRERA skægtrimmeren er - også - vildt behagelig hvad lyd angår.

Skægtrimmeren oplades lynhurtigt (90 minutter) via el eller et USB-stik. Der medfølger et praktisk opbevarings/rejseetui, samt en rengøringsbørste.

Jeg er fuldstændig solgt, og meget fristet til at prøve flere af deres produkter. Det næste bliver helt klart firmaets tilsyneladende brandsmarte 3-i-én-trimmer til næse, bryn og ører, ligesom deres shaver også har sneget sig ind på ønskesedlen.

Meget mere om den en anden god gang.

Lige her og nu gælder det denne frække sag af en skægtrimmer - No 623 -, som CARRERA har valgt at kalde den.

Den danske distributør Casma Group ApS oplyser nærmeste forhandler på 20210668, eller du kan købe den direkte, nemt og bekvemt på www.casmacare.dk



  • Comments(0)//blog.wegersleff.dk/#post8

Guerlain HABIT ROUGE

Mens CornerPosted by Peter Wegersleff Tue, September 22, 2015 14:51:10
Skabt af Jean-Paul Guerlain i 1965, er Habit Rouge en legendarisk herreduft. En ægte Old-School duft af den type og klasse, som aldrig vil gå af mode. Og dette uagtet hvad der ellers sker, og måtte ske i duftverdenen.

Som så mange andre herredufte, tager Habit Rouge sit afsæt i en dameduft. I dette tilfælde ikke en hvilken-som-helst af slagsen.
Jean-Paul Guerlain lod sig inspirere af bedstefaderen, Jacques Guerlain, og hans verdensberømte Shalimar fra 1925. Habit Rouge er således det maskuline modstykke til en af alle tiders mest berømte dufte. Dét er stort. Og intet mindre end fantastisk.

Habit Rouge er fra en tid, som i duftverdenen aldrig kommer igen.

Den er et kunstværk, skabt af en kunstner hvor faglig lidenskab, passion og en utrolig viden, var den drivende kraft. I dag skriger håbløse marketingfolk på solide bundlinjer og sund økonomi, og det afspejler sig klart i det vi finder på hylderne i dagens parfumerier. Kønsløse herredufte uden identitet. Alle skal vi dufte ens.

Personligt er jeg fuldstændig forgabt i Habit Rouge.
I mine unge dage var det Vetivér (Jean-Paul Guerlain 1959) der var den absolutte og ubestridte favorit.
Men det ændrede sig hurtigt en dag for mange år siden, da jeg for første gang mødte Jean-Paul Guerlain på Champs-Elysées i Paris, hvor hovedsædet dengang lå.
Jeg glemmer det aldrig. Vi hilste pænt på hinanden, og han gik videre. Jeg lagde godt mærke til, at han kiggede meget indgående på mig, men tænkte ikke videre over det. Indtil et par minutter senere, da han vendte tilbage til mig, og næsten helt indigneret spurgte mig, hvorfor jeg brugte deres herreduft Vetivér, når jeg nu var en Habit Rouge-mand?
Fra dét sekund var jeg omvendt. Kongen havde talt og jeg rettede ind! Siden den dag i 1987, har Habit Rouge hængt på mig, og flakonen været i brug mindst én gang om ugen. Og forøvrigt, siden den dag har jeg været fuldstændig fascineret af huset Guerlain. Heldigt for mig, arbejdede jeg siden hen 9 fantastiske år for dem!

Og hvordan dufter den så, denne Habit Rouge?
Jo, den er en flot, stor og fyldig komposition af citrusser, vanille og læder-noter. Utrolig mandig og anderledes flot i sit konservative, varme og sensuelle udtryk.
Habit Rouge er under ingen omstændigheder hvermandseje. Og godt det samme. Der er så meget mand og brystkasse over den duft, at den er svær at finde ejemand til. Han er af en hel særlig støbning.

Den forhandles desværre ikke herhjemme i Danmark længere. I vores lille gummistøvleland, er der jo ikke plads til dufte af en så høj kaliber. Her skal folkeforføres med mainstream dufte. Intet andet.
Så hurra for det store udland, og ikke mindst internettet. Dér finder vi de kostelige dråber i dag.

Jean-Paul Guerlain fortjener al ros og anerkendelse for denne fantastiske herreduft. Og det er så typisk en Jean-Paul duft. Han, for hvem de varme, fyldige, eksotiske dufte med et orientalsk præg, betød så meget.
Så stor tak til talentet Jean-Paul Guerlain for at have fremelsket Habit Rouge.

Uden den ville her sikkert være endnu mere gråt, kedeligt og mainstream ...













  • Comments(1)//blog.wegersleff.dk/#post4